Fodbehandlinger i Næsby

Næsby Fodterapi

Fodterapi og fodbehandlinger i Næsby

I fodterapien udfører vi alle specialer, som hører til faget. Når du henvender dig til en statsautoriseret fodterapeut, har du garanti for behandling, journalføring og samarbejde med det øvrige sundhedssystem.

Husk altid at have det gule sygesikringskort med.

Fodterapi fodbehandling i Næsby

Almindelig fodbehandling

Ved en almindelig fodbehandling får du først et fodbad med fodbadesalt. Derudover får du klipning, slibning samt oprensning af negle, og ligeledes får du beskæring af hård hud og fjernelse af ligtorne, hvis behovet er der.

Behandlingen sluttes af med skumcreme, der masseres ind i foden.

Fod- og lægmassage

Ved uro eller lettere smerter i fødder og underben kan det muligvis hjælpe med en muskelafslappende og dybdevirkende fod- og lægmassage af ½ times varighed.

Ved muskelømhed opbløder jeg spændingerne ved hjælp af både knoer og tommelfingre. Behandlingen afsluttes med blid massage.

Bøjlebehandling

Er der symptomer som varme, rødme, hævelse, ømhed eller smerte i neglefalsene, sætter jeg en bøjle på. Stålbøjlen bliver fremstillet af et lille stykke metaltråd, der tilpasses neglens størrelse og hvor meget, den er nedgroet.

Udover at finde årsagen til den nedgroede negl får du også en vejledning i, hvordan du undgår at få en ny nedgroet negl.

Workshop - fodøvelser med og uden bolde

Har du lyst til at forkæle dine fødder og undgå gener, kan min workshop være en god idé. Hver dag udsætter vi vores fødder for mange belastninger og udfordringer. Dette kan give smerter og fejlstillinger som knyster, nedsunken forfod og andet.

Fødderne er kroppens fundament, og det er derfor vigtigt, at de fungerer optimalt. Workshoppen hjælper dig til at forstå dine fødder, og vi laver øvelser med og uden bolde. Inden øvelserne gennemgår jeg kort om fodens anatomi og funktion.

Individuelle indlæg

Nedsunken forfod, platfod eller andre fejlstillinger kan afhjælpes med et individuelt fremstillet indlæg. Jeg har efterhånden fremstillet mange og ved, at det hjælper mod muskulær instabilitet.

Der bliver lavet en grundig fodanalyse samt ganganalyse og et par såler til at vurdere det dynamiske aftryk. Indlæggets formål er enten at korrigere, aflaste eller forebygge.

Vil du vide mere?

Her på denne side har du kunnet læse om de behandlinger og ydelser, jeg tilbyder i min klinik. Det kan selvfølgelig sagtens være, at du alligevel har spørgsmål – og så er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig. 

Du har mulighed for at få tilskud og henvisning til en behandling hos mig. Det kan du læse mere om her.

Tid til behandling?

Du er altid velkommen til at kontakte Næsby Fodterapi, hvis du har spørgsmål, ønsker yderligere oplysninger om en fodbehandling, eller gerne vil booke en tid. Jeg ser frem til at høre fra dig.